Aktuelt
Nyhedsbrev
Afdeling for Kultur og Fritid samler nyheder og frister til foreninger ca. 1. gang om måneden.
Kommende frister
01.10.25
-
00:00-00:00
Frist for aflevering af regnskab ifm. Facilitetstilskudspuljen
Har I modtaget tilsagn om Facilitetstilskudspuljemidler skal I senest i dag aflevere jeres regnskab ink. udgiftsbilag.
Regnskabet skal være underskrevet og vedhæftet bilag mv. jf. beskrivelsen i tilsagnsbrevet.
Regnskabet sendes til bak1@furesoe.dk - senest den 1. oktober 2025. Herefter bortfalder tilsagnet.
02.11.25
-
16:00-19:00
Anerkendelse af Frivillige 2025
Farum Arena
Anerkendelse af Frivillige 2025
Dato for årets Anerkendelse af Frivillige er søndag d. 2. november kl. 16.00 i Farum Arena.
Programmet er under udarbejdelse. Følg med på Aktivfuresoe.dk
01.12.25
-
00:00-00:00
Lokaletilskud - Ansøgningsperioden er fra 1/12-25 til og med 15/1-26
Den 1. december 2025 åbnes der op for indsendelse af lokaletilskudsansøgninger.
Den 15. januar 2026 er sidste frist for at indsende lokaletilskudsansøgning.
Herefter lukkes portalen for ansøgninger.
15.01.26
-
00:00-00:00
Sidste frist for at indsende lokaletilskudsansøgning
Den 15. januar 2026 er sidste frist for indsendelse af lokaletilskudsansøgning.
Portalen lukkes i dag den 15. januar 2026 kl. 24.00.
Foreningsworkshop: Både familieaktiviteter og foreningsdrift var på bordet
En sen torsdag eftermiddag holdt Afdeling for Kultur og Fritid foreningsworkshop med mere end 20 engagerede deltagere.
Workshoppen satte rammerne for en inspirerende dialog om mulighederne for at skabe flere familieaktiviteter på tværs af foreninger i vores kommune.
Med udgangspunkt i jeres idéer og erfaringer samt input fra Frivilligcenter Furesø og Furesø Familiehus blev der talt om, hvordan vi sammen kan fremme initiativer, der samler familier i foreningslivet, på nye måder. Og sat fokus på alt det gode det medbringer for foreninger, familier, og det enkelte menneske, at lave aktiviteter som familie i nye fællesskaber.
Plads til hjælp og vejledning til foreningsdrift
Derudover bød eftermiddagen også på fokus på foreningsdrift samt hjælp og vejledning til flere praktiske aspekter af foreningsarbejdet, herunder:
- Den gode foreningshjemmeside
- Årlig dokumentation for alle
- Sæson- og lokalebooking
En eftermiddag, der bød på både faglige oplæg, netværkssamtaler og tid til at dele erfaringer på tværs af foreningerne.
Find de faglige oplæg her
Vi følger op
Afdeling for Kultur og Fritid følger op på dagens mange gode idéer og ser frem til at fortsætte dialogen med både dagens deltagere og alle jer andre.
Vi glæder os over den store opbakning og de mange gode input, som vil være med til at styrke vores samarbejde fremover.