Aktuelt

 

Nyhedsbrev

Kultur- og fritidsforvaltningen samler nyheder og frister til foreninger ca. 1. gang om måneden. 

Kommende frister

06.04.24

  • 09:30-15:30 Kursus i førstehjælp (KAI-kursus)
    Multisalen, Furesø Rådhus, Stiager 2, 3500 Værløse

    Indhold: 

    Vekselvirkninger mellem teori og praktiske øvelser. Kurset tager udgangspunkt i de ulykker, som man kan blive udsat for under idrætsudøvelse og som generelt kan opstå grundet pludselig sygdom, hjertestop med videre. 

    Udbytte: 

    Formålet med dette 6-timers kursus i førstehjælp er, at deltagerne tilegner sig færdigheder, således at de er i stand til at holde liv i/genoplive personer i de vigtige minutter lige efter en ulykke eller pludselig opstået sygdom, indtil læge eller redningspersonale overtager ansvaret. 

    OBS! Kørekortdelen indgår ikke i kurset. 

    Bemærkninger: 

    Der indgår øvelser, som skal udføres på gulvet. Medtag derfor tæppe/håndklæde samt træningstøj. 

    Målgruppe: 

    Trænere, instruktører, ledere, idrætsudøvere og forældre. 

    Forplejning: 

    Der vil blive budt på kaffe og te, frokost samt sodavand. 

    Tilmeldingsfrist: 

    Senest 8 dage før afholdelse. Minimum 8 deltagere, og max 20 deltagere.    

     

    Læs mere, og tilmeld dig her

01.06.24

  • 00:00-00:00 Frist for at indsende den årlige dokumentation

    Senest den 1. juni skal alle foreninger – hvert år - indsende 4 foreningsdokumenter til godkendelse af Kultur- og fritidsforvaltningen.

    Dokumenterne er et lovkrav og skal årligt dokumentere, at foreningsaktiviteten er demokratisk og almennyttig opbygget, som jf. Folkeoplysningsloven åbner for muligheden for at få anvist offentlige faciliteter og modtage tilskud.

    Læs mere her 

Gratis idrætstilbud for børn og unge i hele sommerferien

21.06.2021

Foreninger inviterer til masser af gratis idrætstilbud på legepladsen og boldbanen i Farum Midtpunkt alle hverdage kl. 13-17 i skolernes sommerferien.

Åben Sjov Hverdag er tilbage i en stærkere udgave end sidste år. I år er Farum Bokseklub, Ninjafabrikken, Furesø Børnebasket og Farum Australsk Fodbold gået sammen om at tilbyde Furesøs børn og unge i alderen 6-17 år en masse gode - og ikke mindst gratis – oplevelser i skolernes sommerferien for alle, der er i Furesø over sommeren.

Nicholas Trier Lind, formand og instruktør i Ninjafabrikken, forklarer: ”Vi er rigtig glade for at være med til at give Furesøs børn og unge en sjov og aktiv sommer. Det er et attraktivt koncept, blandt andet fordi det ikke kræver tilmelding på forhånd, så de unge bare kan møde op”.
Aktiviteterne finder sted på boldbanen og legepladsen i midtpunktet alle hverdage kl. 13-17.

Masser af sjov og boldspil

Vil du prøve dine teknikker af inden for klatring, fodbold, basketball, australsk fodbold eller få introduktion til funktionel træning? Så er det om at finde drikkedunken frem og komme med til nogle sjove dage sammen med en masse andre børn og unge.

Uddannede instruktører og trænere guider alle deltagerne igennem de forskellige forløb, så alt foregår i trygge og professionelle rammer:

”Vi kan mærke, at de unge er glade for de her uforpligtende aktiviteter. Ved ’Åben Sjov Hverdag’ får vi aktiveret en masse børn og unge, som får mulighed for at komme ud og brænde noget energi af”, siger Nicholas Trier Lind.

Med ’Åben Sjov Hverdag’ er forhåbningerne også, at nogle af deltagerne får lyst til efterfølgende at være aktiv i en forening og/eller et idrætstilbud.

”Alle kan få stor glæde af at være en del af foreningslivet. Det kan give nye venskaber, øget selvtillid, en bedre kondition og meget mere. I år har vi haft god tid til at planlægge de mange tilbud over sommeren. Jeg vil på vegne af vores team sende en stor tak til Udvalg for kultur, fritid og idræt for troen på, at vi kan gøre en forskel med ’Åben Sjov Hverdag’. Nu glæder vi os bare til at møde en masse nye og gamle børn og unge og nyde sommeren sammen”, siger Karsten Rasmussen, Fritidsvejleder i Furesø Kommune og arrangør af ’Åben Sjov Hverdag’ i Farum Midtpunkt.

Om Åben Sjov Hverdag 

Ninjafabrikken, Furesø Børnebasket, Farum Bokseklub og Farum Australsk Fodbold tilbyder gratis aktiviteter på legepladsen og boldbanen i Farum Midtpunkt i ugerne 26 til 31 - skolernes sommerferie - for børn og unge mellem 6 og 17 år. Alle hverdage er der aktiviteter kl. 13-17 og man skal blot møde op. Det er gratis at deltage.

Åben Sjov Hverdag er et samarbejde mellem Furesø Fritidsvejledning, Furesø Boligselskab og SSP Furesø i Farum Midtpunkt. Åben Sjov Hverdag er arrangeret med støtte fra Udvalg for kultur, fritid og idræt. Læs mere på www.furesoe.dk/åbensjovhverdag

Hvis du har lyst til mere parkour i løbet af sommeren, afholder Ninjafabrikken hver tirsdag fra uge 25-31 kl. 18:00-19:00 gratis sommer parkour og funktionel træning otte tirsdage i ugerne ved Farum Parkour Anlæg. Det er gratis at deltage og træningen er for både børn og voksne. Læs mere her: www.furesoe.dk/åbensjovhverdag og på Ninjafabrikkens Facebookside under ’Begivenheder’.