Aktuelt

 

Nyhedsbrev

Kultur- og fritidsforvaltningen samler nyheder og frister til foreninger ca. 1. gang om måneden. 

Kommende frister

01.06.24

  • 00:00-00:00 Frist for at indsende den årlige dokumentation

    Senest den 1. juni skal alle foreninger – hvert år - indsende 4 foreningsdokumenter til godkendelse af Kultur- og fritidsforvaltningen.

    Dokumenterne er et lovkrav og skal årligt dokumentere, at foreningsaktiviteten er demokratisk og almennyttig opbygget, som jf. Folkeoplysningsloven åbner for muligheden for at få anvist offentlige faciliteter og modtage tilskud.

    Læs mere her 

Vil din forening lave aktiviteter for de ukrainske borgere i Furesø?

16.03.2022

Kære foreninger og aftenskoler

De første ukrainske familier er ankommet til Furesø Kommune og er flyttet ind hos deres værtsfamilier.

Furesø Fritidsvejledning vil gerne være med til at skabe et pusterum for familierne og de børn og unge, som er kommet hertil. 

Vi starter derfor en aktivitet op i Bybækhallen fra torsdag den 31. marts. Har I også gjort jer tanker om at tilbyde aktiviteter? Så vil vi gerne tilbyde hjælp og sparring med at etablere dem.

I kan læse mere om Furesø Fritidsvejlednings anbefalinger i dette nyhedsbrev samt finde vores kontaktinformationer, så vi kan hjælpe jer med at gøre en forskel for de ukrainske flygtninge.

Men venlig hilsen

Karsten Rasmussen og Anna Helleberg
Furesø Fritidsvejledning
fv@furesoe.dk 

 


Aktiviteter for ukrainske familier

Har din forening lyst til at byde ind med en aktivitet for de familier og/eller børn og unge, der er ankommet til Furesø Kommune?

Furesø Fritidsvejledning anbefaler for nuværende, at foreninger tilbyder særskilte aktiviteter, hvor ukrainere kan møde andre ukrainere og kan skabe netværk.

Det kan være alt fra enkeltsående aktiviteter til gentagne undervisningsgange.

Furesø Fritidsvejledning vil gerne være behjælpelig med sparring og eventuelt at undersøge ledige lokaliteter.

På sigt vil fritidsvejledningen gerne hjælpe ukrainske børn og unge ud i det etablerede foreningsliv, hvis der bliver behov for det.


Annoncering af aktiviteter til ukrainere

Hvis I opretter jeres aktiviteter på KultuNaut, så hjælper vi med at sprede budskabet!

Vi arbejder på at skabe et overblik over de aktiviteter og tilbud, der er til ukrainere i Furesø. Alle tilbud og aktiviteter vil blive samlet i én særskilt kalender på Furesø Kommunes hjemmeside.

For at vi også får jeres aktivitet med i kalenderen, så skal I selv oprette den i kulturkalenderen ’KultuNaut’ og give Furesø Fritidsvejledning besked, når aktiviteten er publiceret. Så kan vi "hive" aktiviteten ind i den særskilte kalender. 

Skriv også gerne i teksten, at arrangementet er for ukrainske borgere.

Yderligere omtale

Derudover planlægger vi at reklamere om siden på Furesø Kommunes Facebook-side m.v., samt via direkte mails til de familier, der har ukrainske familier boende.

Brug for hjælp?

Bemærk, at I skal oprette et login til KultuNaut for at oprette events, hvilket er gratis. I kan her finde en vejledning til at oprette et event.
Derudover kan det tage en dags tid, før jeres arrangement er godkendt og publiceret.

Hvis I er i tvivl om, hvordan man gør, så send billede og tekst til Furesø Fritidsvejledning. Så hjælper vi jer med at få det lagt på.
Hop til KultuNaut 


Furesø Fritidsvejledning afholder aktivitet hver torsdag i Bybækhallen

Furesø Fritidsvejledning er i gang med at etablere et ugentligt aktivitetstilbud á to timers varighed målrettet børn og unge fra ukrainske familier. 

Tilbuddet vil være hver torsdag kl. 13:00-15:00 i Bybækhallen fra torsdag den 31. marts og frem. 

Vi vil sørge for diverse træningsredskaber (bolde, hockeystave, ketchers mv.), således at de unge kan få mulighed for at være aktive på forskellige måder. 

Hvis jeres forening har lyst til at bidrage som “gæsteinstruktør” en enkelt torsdag eller to, kan I skrive til Furesø Fritidsvejledning.